Interview med Freddy Milton

Freddy Milton har tegnet mange Anders And tegneserier, blandt andet Hall of Fame (sammen med Daan Jippes), Jumbobøger, Anders And tegneserier og meget mere.. Andekvakk har været så heldige og få et interview med ham!
Hvornår startede din drøm om at tegne Anders And?
På min hjemmeside kan du se nogle børnetegninger af Donald&Co, men professionelt var det nok i 24 års alderen da jeg tegnede førsteudgaven af Det store Nys/The big Sneeze, som nu også i en senere udgave ligger på min hjemmeside sammen med min længere Gnuff-version.
Når du tegner en Anders And historie, hvad er så sjovest?
Det er layouten af siden.
 Har du et idol?
Ja, Carl Barks
Hvilken Anders And historie synes du er den bedste du har lavet?
Underligt nok er det stadig min første, The big Sneeze, men i den forbedrede udgave. Jeg fik et tricky spørgsmål fra Polen: Hvordan kan det være at figurerne på den ene side af øen overhovedet ved at der er forlist mandskab på den anden side som bør undsættes? Efter 35 år blev jeg gjort opmærksom på det hul i logikken. Ingen andre havde bemærket det, som kunne korrigeres i en tekstformulering.
Hvor lang tid bruger du på og tegne en tegneserie?
Jeg kan tegne en side om dagen. Men rationelt deler man jobbet op så man arbejder på flere sider samtidig. Barks lavede 1,5-2 sider dagligt.
Hvorfor begyndte du og tegne Anders And?
Fra min første oplevelse under oplæsning af mit første Donald hæfte til min 5 års fødselsdag var jeg fascinerert af fabeldyrsserier, og specielt i den udgave Barks beherskede til fuldkommenhed. Lige nu læser jeg Fantagraphics ultimative reprintudgave i collectionen 'Lost in the Andes'.
Har du nogen tips til dem, der gerne vil lave deres egen tegneserie?
Nej, men tålmodighed og vedholdenhed er godt.
Hvis du kunne komme til Andeby for en dag hvad vil du så gøre?
Se statuen af Cornelius Blisand, byens grundlægger.
Hvilken Andeby figur kan du bedst lide?
Georg Gearløs - men Donald Duck er mere fascinerende.
